Store Heddinge

Kodeks for kommunalbestyrelsen

Torsdag den 6. september 2018 besluttede kommunalbestyrelsen et kodeks for at sikre et godt, positivt og konstruktivt arbejdsgrundlag for det lokalpolitiske arbejde.

Et grundlæggende vilkår i Kommunalbestyrelsen er, at den skal være ærlige og troværdige i samarbejdet, og at kommunalbestyrelsen samarbejder ud fra en accept af den professionelle politiske kultur, hvor der er plads til politiske uenigheder, men respekt for både flertallets og mindretallets rettigheder.

Kokedset lyder som følgende:

Samarbejdet internt i Kommunalbestyrelsen.
– Vi prioriterer at skabe rum og plads til politik og politikudvikling til gavn for Stevns Kommune, dvs. også i forhold til langsigtede bæredygtige løsninger.
– Vi søger indflydelsen og er kompromissøgende for at træffe beslutninger med det bredeste grundlag, hvor udgangspunktet er debatterne i de politiske udvalg, og således ikke i Kommunalbestyrelsen.
– Vi er fordomsfrie, nysgerrige og udfordrer gerne hinanden i de sager, hvor vi skal træffe beslutninger.
– Vi har alle et ansvar for afvikling af det gode møde, herunder ved rettidigt fremmøde, mødeforberedelse og med respekt for den afsatte tidsramme for møderne.
– Vi er lyttende, tilstedeværende og taler ordentligt til og med hinanden med respekt for hinandens politiske ståsted. Samarbejdet med forvaltningen.
– Vi har ansvaret for, at Stevns Kommune er en god arbejdsplads.
– Samarbejdet mellem Kommunalbestyrelsen og forvaltningen er vigtig. Vi forventer i den forbindelse en god og kvalificeret service fra forvaltningen. Det gælder både i forhold til sagsforberedelse og rådgivning, men også da forvaltningen er ansvarlig for at udmønte de politiske beslutninger.
– Vi delegerer generelt sager til administrationen, der ikke kræver politisk beslutning eller politisk involvering.
– Vi modtager kvalificerede sagsfremstillinger i korrekt tid inden møderne, og hvor disse er præcise, fyldestgørende og hvor konsekvenserne er beskrevet.
– Vi forventer, at forvaltningen er bevidst om tydelig kommunikation i både skrift og tale såvel internt som eksternt, dvs. også overfor kommunens borgere i den direkte kommunikation, på de sociale medier m.fl.

Særligt om borgerne.
– Vi repræsenterer alle borgere og områder i kommunen.
– Vi søger i vore løsninger at gå efter hvad der er til gavn for Stevns Kommune.
– Vi har det politiske lederskab i Stevns Kommune, og vil udvikle dette i vort lokale demokrati.
– Vi er bevidste om at inddrage borgerne i udvikling af lokalsamfundet – både det nære og det større fællesskab.

Kommentarer