Køgevej 12 i Hårlev er sendt på tvangsauktion

Hårlev: SKAT har sendt ejendommen Køgevej 12 i Hårlev på tvangsauktion.
Ejendommen Køgevej 12 i Hårlev beskrives som et pudset hus med bølgeeternittag opført i 1922. Beliggende ud til befærdet vej.
Det bebyggede areal udgør 86 m², dertil kommer udnyttet 1. sal på 49 m², så det samlede boligareal er på 125 m².
Huset indeholder; entre med klinkegulv og træloft, badeværelse med klinkegulv, træloft, toilet, bruseniche, samt skabsarrangement med vask og spejl. Køkken med klinkegulv, træloft, hvide elementer, samt komfur og emhætte, stue med støbt gulv, træloft og brændeovn, soveværelse med træloft samt et lille værelse. Lille mellemgang med trappe til 1. sal, der indeholder repos og to værelser med skråvægge.
Ejendommen trænger specielt udvendigt til istandsættelse / renovering.
Endvidere udhusbygning med 2 rum, samt garage og carport på i alt 34 m².
Grunden trænger til oprydning. Grunden er på 690 m².
Der foreligger servitut tinglyst ang. kondemnering af beboelseshuset, se udskrift af servitut med bilag
Salgsopstilling kan ses på tvangsauktionssiden.dk
Ejendomsværdien er sat til 1.100.000 kroner, heraf grundværdi 195.100 kroner.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 15. marts klokken 10:00 ved Retten i Roskilde
Kommentarer