Store Heddinge

Kom og se hvordan man med håndkraft dypper og støber lys

Se billedserie

Børnenes sommerferie er ved at blive skudt i gang og der skal findes på aktiviteter til hele familien.

Søndag den 1. juli kl. 10-14 har børn og voksne mulighed for at se hvordan man i dag med håndkraft dypper og støber lys. Det sker hos Lisette Lys, Hærvejen 30, 4660 St. Heddinge – lige ved Stevns Fyr.

Udover støberiet er der en hyggelig gårdbutik, hvor I har mulighed for at købe nogle af de mange gennemfarvede lys, der bliver produceret i støberiet. Der er lys i mange varianter og for enhver smag. Ligeledes er der et udvalg af tilbehør til bordet, lyspynt, fade samt et større udvalg af lanterner.

Hvem er vi og hvad kan vi?

Lisette Lys startede i 1968 i en container i Bagsværd. Gennem årene har lys støberiet flyttet lidt rundt, og nu ligger det på Stevns, hvor Karina og Peter Madsen selv laver de hånddyppede og støbte lys. Lys støberiet er gennem tiden blevet videreudviklet, og der er i dag også en webshop, www.lisettelys.dk.

På webshoppen finder du de mest gængse hånddyppede lys og bloklys. I butikken finder du flere typer lys, end der er på webshoppen. Lys laves også på bestilling, så står du og skal holde fest og ikke kan finde lysene der passer til dugen eller servietten, kan vi hos Lisette Lys hjælpe dig. Ligeledes hvis du har en lysestage, hvor lyset har et specielt mål, så er der en god sandsynlighed for, at vi kan være behjælpelige med at producere lys til din stage.

Kommentarer