Komedie i Store Heddinge på torsdag
Store Heddinge: Stevns Teaterforening inviterer til en bittersød komedie om skilsmisse og blafrende selvværd i Erikstruphallen
Torsdag den 10. oktober inviterer Stevns Teaterforening inviterer til forestillingen Peter og Elgen med Teatret Svalegangen og Teater Grob i Erikstruphallen.
Peter og Camilla er gået fra hinanden for tre måneder siden. Deres fælles datter Astrid bor hos sin far. Far og datter har holdt jul sammen i hytten i Sverige. I aften er det nytårsaften og Peter har sat Camilla i stævne, for måske kan hun stadig vindes tilbage, men som aftenen skrider frem ankommer også andre gæster og tingene går ikke lige som Peter havde forventet og midt i det hele står Astrid…
Peter og elgen handler om en mands desperate kamp for at genvinde det, han har tabt og om barnet i de voksnes spil. For hvad er det, vi egentlig giver videre til vores børn, når kærligheden brister? Hvem betaler prisen? Blinder vi bliver, når angsten for ensomheden tager over?
Teater Grob har gjort det til sit varemærke at tage livtag med emner, som afspejler vores samtid, blandt andet med forestillinger som Hjem kære Hjem, En Plads i mit Hjerte og Børn er Dumme.
Medvirkende: Troels Lyby, Sarah Boberg, Niels-Martin Eriksen, Lise Lauenblad og Laura Kruse
Billetter kan bestilles på www.stevns-teater.dk eller på telefon 61 72 84 86.
Forestillingen varer cirka 1½ time uden pause.
Forestillingen kan ses torsdag d. 10. oktober klokken 19.30 i Erikstruphallen Kronhøjvej 4 (Indkørsel: Bjælkerupvej 9) Store Heddinge.
Kommentarer