Kommunalbestyrelsen beder minister om hjælp
Stevns Kommune: Et enigt byråd vil nu have indenrigsminister Margrethe Vestager (R) på banen i sagen om udlån af kommunale lokaler
På kommunalbestyrelsesmødet torsdag aften blev det besluttet at inddrage økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i sagen om udlån af kommunale lokaler til politiske partier.
De vil have ministeren til at gøre det lovligt for kommunerne at låne deres lokaler ud til partiernes interne møder. Politikerne mener at de nye regler besværliggør det politiske arbejde for de små partier.
Læs også: Ulovligt at låne kommunale lokaler ud til partier
Da forvaltningen i Stevns Kommune i efteråret lavede nye retningslinjer for hvem der kan låne kommunens lokaler, lukkede de for udlån af kommunale lokaler til de politiske partier. I februar anmodede Jørgen Gregersen fra Stevnslisten Statsforvaltningen om at se på sagen. Han mente at Stevns Kommune havde fejlfortolket reglerne.
Men Statsforvaltningen svarede at den lokale kommunale forvaltning blot følger loven.
Kommentarer