Kommunalbestyrelsen satte fokus på verdensmål
I går satte Kommunalbestyrelsen fokus på FNs 17 verdensmål.
De havde blandt andet besøg af Borgmesteren fra Gladsaxe Kommune, Trine Græse, der fortalte om arbejdet med verdensmålene, hvorfor Gladsaxe valgte at arbejde med verdensmålene og hele processen med at implementere målene til ”Gladsaxestrategien”.
En lærerig eftermiddag i arbejdet med bæredygtighed og koblingerne mellem målsætningerne om at tænke langsigtet og på tværs af fagområder for at skabe bæredygtig vækst og velfærd.
FNs 17 verdensmål skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.
Kommentarer