Store Heddinge

Kommunen advarer om indbrud ved ældreboliger

Kommunen advarer beboerne om at der har været en række indbrud i området omkring ældreboligerne i Rødvig og Store Heddinge.

Der har de seneste dage været en række indbrud/tyverier hos borgere i ældreboligerne i Rødvig og Store Heddinge samt i boliger tæt ved ældreboligerne.

– Vi opfordrer derfor til, at du er særligt opmærksom, hvis du ser eller hører noget, der virker usædvanligt i området. Hvis du oplever noget usædvanligt, skal du kontakte politiet på telefon nr. 114. Du kan også fortælle det til din hjemmehjælp, som så vil hjælpe dig med at gå videre til politiet, oplyser Stevns Kommune.

– Hvis du er vant til at få besøg af kommunen, så kan du bede om at få vist legitimation fra personen, inden du lukker vedkommende ind i dit hjem.

Man kan kontakte Tina Mørk, chef for Sundhed & Omsorg på telefon 20 45 06 16 med eventuelle spørgsmål.

Kommentarer