Store Heddinge

Kommunen beder foreninger om at registrere sig

stevns_kommune_ny_hjemmesid

Stevns Kommune: Kultur & Fritid anmoder ALLE foreninger i Stevns Kommune om at gå ind på www.conventus.dk og oprette sig.

Der har tidligere været en foreningsliste på www.stevns.dk.

Denne findes ikke længere, så Kultur & Fritid anmoder ALLE foreninger i Stevns Kommune om at gå ind på www.conventus.dk og oprette sig.

Conventus er et administrationssystem der stilles gratis til rådighed for alle foreninger i Stevns Kommune. Det kan være godkendte folkeoplysende foreninger, almennyttige organisationer, pensionistforeninger, politiske partier, sociale foreninger, grundejerforeninger med videre.

– Vi håber at vi med dette nye tiltag kan få en totalt opdateret foreningsdatabase, således at vi nemt kan rette relevante information, invitationer m.v. til alle de interessentgrupper vi har i Stevns Kommune, udtaler Kultur & Fritidskonsulenterne.

I Conventus kan foreningen ajourføre sit medlemskartotek, have alle dagsordener, referater med mere  liggende. De kan føre finans- og debitorbogholderi, nemt kommunikere med foreningens medlemmer og meget andet. Folkeoplysningsudvalget har valgt at købe PRO udgaven til fri afbenyttelse og det eneste foreningen selv skal bekoste, er udgifterne til NETS.DK ved indgåelse af evt. onlinebetaling ved holdtilmelding.

Alle foreninger der benytter kommunale lokaler og haller skal være opmærksomme på at der fra i år kun kan bookes via www.conventus.dk

Læs også: Fælleshuset ved Strøby Egede er nu klar

Deadline for booking er den 31. marts 2016.

www.stevns.dk under Kultur & Fritid og dernæst Haller & Baner er det muligt at finde en guide til, hvordan foreningen får oprettet sig, samt en guide til hvordan man booker lokaler.

Der er ligeledes indkøbt en række kurser via DGI der løber hen over marts og april mdr. Disse kan man høre mere om ved henvendelse til Kultur & Fritid på yaszac@stevns.dk

Kommentarer