Kommunen deltager i et forsøg med el-delebiler

Stevns Kommune er med i et nyt pilotprojekt om el- og delebilskonceptet i kombination
Stevns Kommune deltager, sammen med fem andre kommuner, i et forsøg hvor der skal ske en afprøvning af el- og delebilskonceptet i kombination. Udover Stevns deltager Køge, Skive, Ringkøbing, Skjern, Hedensted, Vejle og Thisted.
Pengene til pilotprojektet kommer fra en pulje på 8 millioner kroner til mindre forsøgsprojekter. Der skal i alt uddeles godt 30 millioner kroner fra to puljer til offentlige og private elbilsprojekter. Det betyder, at omkring 1500 nye elbiler kommer på gaden. Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Planen er at kommunen skal udskifte kørsel i deres egne konventionelle biler med elbiler i et delebilsprojekt, hvor der kobles lokale virksomheder og borgere på delebilsordningen.
Projektet er opdelt i en analysedel og en elbilimplementeringsdel. Først skal potentialet for at indsætte elbiler vurderes i 8 kommuner. Derefter indsættes der 14 elbiler i hver af de seks kommuner.
Kommentarer