Stevns Kommune: Lokale fjernvarmeanlæg skal producere energi fra biomasse fra eksempelvis landbruget.

Ved Hårlev ligger et gartneri, der dyrker tomater. I 2020 vil al den energi, som gartneriet har brug for om sommeren komme fra en række forskellige kilder, der alle ligger i nærområdet:

Et varmeværk, der afbrænder træflis, et solvarmeanlæg, et biogasanlæg, der udvinder energi fra gylle restprodukter det lokale landbrugs afgrøder. Derudover vil et vindmølleanlæg sørge for strømmen, og gartneriet vil desuden arbejde med genindvinding af deres varme.

Om vinteren, når gartneriet ikke har brug for lige så meget energi til tomatdyrkningen, har borgerne det til gengæld i deres huse, og det er således meningen, at de samme bioenergianlæg skal bruges til at holde stuerne varme om vinteren.

– Vi er midt i en proces i Stevns Kommune, hvor vi er ved at skabe vores eget lokale bioenergianlæg, siger Stevns borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V).

– Jeg mener, at vi er et sted, hvor vi ikke længere kan spare os ud af problemerne. Forudsætningen for vækst er udvikling, og i Stevns Kommune vil vi gerne, fortsætter han.

Kommunernes store rolle

Bioenergiprojektet på Stevns er blot ét i en lang række, der blev præsenteret tirsdag, da projektet Bioenergi Sjælland, der er støttet af midler fra EU’s regionaludviklingsfond, holdt afsluttende konference.

Partner i projektet er blandt andet RUC og lektor Tyge Kjær, der har kortlagt 128 landsbyer i Region Sjælland med potentiale for at få skiftet deres oliefyr ud med mere en slags lokale fjernvarmeanlæg, som producerer energi fra biomasse fra eksempelvis landbruget.

– Det vigtigste er at etablere et lokalt samarbejde og gerne med udgangspunkt i de forslag, vi har her, siger Tyge Kjær.

– Jeg tror, at kommunerne skal indse, at de har en meget stor rolle i det her, siger han direkte og nævner desuden, at landboorganisationer eksempelvis også skal med, da landmændene skal være indstillet på at levere biomassen.

På Stevns er de enige

– Vi skal vende det til lokal forankring. Vi skal væk fra store centrale anlæg og decentralisere mere og få borgerne med, så de kommer til at føle et lokalt ejerskab, siger formand for Plan- og Teknikudvalget i Stevns Kommune Flemming Petersen (V).

Stevns Kommune skæver således også en del til Solrød og deres biogas-projekt, som blandt andet er blevet en realitet i ved hjælp af støtte fra EU’s Intelligent Energy Europe-program, der i dag er lagt ind under Horizon 2020.

En formidlingsopgave

Udover finansieringsdelen er der stadig en masse borgere, der skal overbevises om, at det kan være en god idé, at der skal stå en vindmølle eller et bioenergianlæg tæt ved deres hjem. Men ifølge Flemming Petersen, handler det først og fremmest om at overbevise lokalpolitikerne.

– Hvis lokalpolitikere ikke forstår opgaven, kan vi ikke formidle den videre. Det er primært en formidlingsopgave, siger Flemming Petersen.

Han kan ikke helt forstå, når folk klager over, at de ikke bliver hørt i dens slags sager.

– Kommunerne er jo planlæggere på det. Folk klager tit over ikke at blive hørt, men de bliver hørt – der er høringer hele vejen igennem en proces. Det sikrer den danske planmodel, lyder det.

Læs mere om projektet på zealanddenmark.eu

ZealandDenmark er et samarbejde mellem Region Sjælland, de 17 sjællandske kommuner og Vækstforum Sjælland. Kontoret skal bidrage til internationalisering af Sjælland, skaffe rettidig viden om de EU-beslutninger, der er under opsejling, markedsføre Sjællands mange aktører – og deres interesser – internationalt, samt sikre dem muligheden for at deltage i europæiske projekter, blandt andet ved at give bedre adgang til relevante netværk.