Kommunen er klar til at modtage brevstemmer
Stevns Kommune: Som noget nyt kan man allerede nu brevstemme til kommunalvalget
Hvis man er forhindret i afgive sin stemme til kommune- og regionsrådsvalget tirsdag den 19. november, så kan man i stedet stemme per brev.
Man kan brevstemme frem til lørdag den 16. november og i hvilken som helst kommune i Danmark. Man henvender sig blot i borgerservice. Brevstemmer man i en anden kommune end Stevns, sender de stemmesedlen til Stevns, så den tæller med på valgdagen.
Når man brevstemmer kan man kun stemme på en liste (parti). Så hvis man ønsker at stemme personligt på sin favorit, må man vente til selve valgdagen med at stemme på et af de officielle valgsteder.
Man kan også afgive brevstemmer hvis man opholder sig midlertidigt i udlandet. Her skal man henvende sig til den danske ambassade eller konsulat i det land, man befinder sig i.
Når man vil brevstemme skal man huske at medbringe legitimation, for eksempel sygesikringsbevis, pas, kørekort eller lignende. Læs mere om afgivning af brevstemmer på Borger.dk eller på kommunens hjemmeside.
Brevstemme i eget hjem
Hvis man ikke kan møde op på afstemningsstedet på afstemningsdagen, på grund af sygdom eller manglende førlighed kan man afgive stemme i hjemmet.
Ansøgning om at kunne afgive stemme i eget hjem kan indleveres til Folkeregistret fra tirsdag den 22. oktober 2013 til og med torsdag den 7. november 2013 klokken 18.00.
Klik her for at downloade et ansøgningsskema, der kan udskrives. Skemaet skal derefter udfyldes og afleveres eller sendes til kommunens Folkeregister, Borgerservice, Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge.
Umiddelbart efter den 7. november vil ansøgeren modtage et brev med oplysning om dag og tidspunkt for brevstemmeafgivningen i hjemmet.
Kommentarer