Kommunen har sat Boestofteskolen til salg
Rødvig: Stevns Kommune har sat Boestofteskolen på Boestoftevej 55 i Rødvig til salg
Ejendommen på Boestoftevej 55, der er opført i 1962 og senere, har huset Boestofteskolen, med tilhørende bygninger, blandt andet en sportshal.
Stevns Kommune ønsker, at ejendommen kan bruges til institution, boliger eller andet formål, men har er parat til at overveje alternative løsninger.
Ejendommen udbydes i henhold til reglerne om udbud af offentlige og kommunale ejendomme. Stevns Kommune er fritstillet med hensyn til valg af modtagne købstilbud eller fravalg af alle.
Købstilbud skal indsendes i lukket kuvert mrk. ”Boestoftevej 55” til Stevns Kommune, Teknik & Miljø, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev, senest mandag den 14. oktober 2013 klokken 08.00.
Interesserede kan kontakte Stevns Kommune, Teknik & Miljø, på telefon 5657 5131, eller via e-mail fleols@stevns.dk for at få svar på spørgsmål og få tilsendt udbudsmateriale.
Kommentarer