Kommunen informerer om affald i ny folder

Stevns Kommune: I denne og næste uge husstandsomdeles en folder, med informationer om de ressourcer, affald indeholder
I uge 42 og 43 husstandsomdeles Stevns Kommunes nye affaldsfolder, der er fuld af information om de ressourcer, affald indeholder.
Folderen indeholder blandt andet information om hvordan farligt affald kan håndteres på en miljømæssig forsvarlig måde. For eksempel er elsparepærer og lysstofrør farligt affald, der skal afleveres på genbrugspladsen.
Man kan også læse om hvordan genanvendelige ting kan sorteres fra og blive til nye produkter. Smides produktet i skraldespanden, omsættes værdifulde ressourcer til varme og forurening af miljøet med risiko for menneskers sundhed til følge.
I folderen kan man blandt andet læse at 333 leverpostejbakker kan blive til et nyt cykelstel samt at når metal kommer ind i forbrændingsanlæggets ovn, smelter det og stopper udluftningsristene til.
Folderen informere også om hvordan borgere i Stevns kommune kan aflevere de brugte batterier og små elektroniske apparater på papirbeholderen. Samt at man kan aflevere syltetøjsglas og flasker i flaskekuberne ved dagligvareforretningerne.
Kommentarer