Kommunen ønsker debat om vindmøller
Stevns Kommune inviterer til offentligt debatmøde om vindmølleplanlægning på Store Heddinge Skole den 8. november
Stevns Kommune har i et stykke tid arbejdet med at undersøge mulighederne for at udpege nye områder til opstilling af vindmøller.
I Stevns Kommuneplan 09 er der ikke udpeget nye områder til opstilling af store vindmøller, men det er besluttet, at det skal klarlægges, om der kan udarbejdes et nyt plangrundlag for opstilling af vindmøller med totalhøjder op til 150m.
Plan- og Teknikudvalget har besluttet, at der skal afholdes en offentlig debatperiode, hvor forslag til nye vindmølleplaceringer og idéer til planlægningen i øvrigt kan blive drøftet.
Debatperioden løber i 6 uger fra den 5. november til den 17. december 2012.
Debatperioden indledes med et offentligt møde den 8. november 2012 kl. 19.00 på Store Heddinge Skole.
Her vil Stevns Kommune præsentere et debatoplæg og fortælle om planlægningen.
Kommentarer