Hårlev

Kommunen tilbyder gratis alkoholbehandling

Stevns Kommune, Hårlev

 

Stevns Kommune, Hårlev
Stevns Kommune, Hårlev

Stevns Kommune: Kommunen har gratis alkoholbehandlingstilbud skræddersyet til den enkelte

Stevns Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om gratis alkoholbehandling. På den anonyme net-rådgivning www.hope.dk kan du læse mere om kampagnen, finde information om kommunernes gratis behandlingstilbud og lave en anonym test, der viser, om du drikker for meget alkohol.

Alkoholproblemer berører alle samfundslag og en tredjedel af alle danskere har en person i familien, der drikker for meget. Folk med alkoholproblemer venter cirka 10 år, før de beslutter sig for at gå i behandling, og det går hårdt ud over både familien, jobbet, helbredet og økonomien.

Mange tror, at alkohol behandling er noget med antabus eller døgnbehandling, hvor man bliver revet ud af sin hverdag. Men kommunens gratis behandling rummer en bred vifte af tilbud, og den enkelte borger får et skræddersyet behandlingsforløb, som tager hensyn jobbet og hverdagens aktiviteter.

Læs mere om Stevns Kommunes alkoholbehandlingstilbud på kommunens hjemmeside.

Kommentarer