Kommunen uddanner hjemmesygeplejersker til akutte opgaver
Stevns Kommune er for lille til at have et team af akutsygeplejersker. Derfor videreuddanner kommunen nu de eksisterende hjemmesygeplejersker til at varetage akutte opgaver.
Færre genindlæggelser af ældre, syge borgere er målet, når landets kommunale sygeplejersker fremover skal varetage akutte opgaver.
Sundhedsstyrelsens kommer i løbet af foråret med nye kvalitetsstandard for akutområdet i landets kommuner. Det skriver TV Øst.
Det er ensbetydende med at kommunerne fra 2018 selvskal varetage akutte opgaver alle døgnets timer hos kommunens syge borgere. Målet er at undgå unødvendige indlæggelser på sygehusene.
– Vi har 2017 til at rulle det her ud. Stevns Kommune er for lille til at have et team kun bestående af akutsygeplejersker, så derfor bliver vores eksisterende hjemmesygeplejerskere klædt på til opgaven gennem videreuddannelse, siger Birgitte Schmidt, afdelingsleder Social, sundhed & Ældre, Stevns Kommune til TV ØST.
De nye kvalitetskrav betyder også at man ønsker at beholde den ældre i hjemmet, hvis den pågældende bliver syg hjemme, efter en operation. Fordelen er at mindske fare for smitte. Sygeplejerskerne skal også kunne foretage akutte blodprøver, når der er mistanke om.
– Det vil uden tvivl betyde, at vi skal bruge flere sygeplejerske-ressourcer fremover, siger Birgitte Schmidt til TV Øst.
Kommentarer