Kommunen udgiver gode råd om regnvand

Stevns Kommune har udgivet en brochure der handler om: Regnvandshåndtering for grundejere
I brochuren Regnvandshåndtering for grundejere, der netop er udgivet af Stevns Kommune, kan man læse en masse gode råd om regnvand. Brochuren kommer nærmere ind på de forskellige metoder til bortskafning af regnvansproblemer, balnd andet LAR, Lokal afledning af regnvand, sivebrønde eller faskiner, regnebde og vandopsamling.
Brochuren kan læses på www.e-pages.dk, hvor den også kan downloades som en pdf-fil.
– I løbet af de sidste år er vejret blevet mere ekstremt, og vi oplever skybrud og voldsom regn oftere end før. Kloakker flyder over. Kældre og veje står under vand. Urenset spildevand ledes ud i søer og åer, fordi kloaksystemet ikke kan håndtere de store regnvandsmængder. Derfor har regeringen besluttet, at alle landets kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der kortlægger risikoen for oversvømmelser og prioriterer indsatsen, skriver borgmester Mogens Haugaard Nielsen blandt andet i forordet i brochuren. Og han fortsætter:
– Løsningen på de våde problemer er ikke at bygge flere kæmpe kloakrør, for regnvandet skal slet ikke ned i kloakken og forurenes. Det skal tilbage til grundvandet og kan med stor fordel bruges til at give os spændende haver og andre grønne områder. Som haveejer har du flere muligheder for at håndtere og bruge det regnvand, som falder på din grund. Her i brochuren får du masser af gode råd om, hvad du kan gøre.
Boligejerne i Stevns Kommune kan i øvrigt bestille et gratis klimatjek af boligen på www.klimatilpas.nu
Som grundejer er du ansvarlig for:
• At håndtere det regnvand, som falder på din grund
• At kloakledningen er i orden fra bolig til skel
• At håndtere vand op til stueplan og ud til skel i tilfælde af ekstreme vejrforhold, herunder oversvømmelser
Kommentarer