Koncert med Dyvohray fra Ukraine i Hårlev Kirke

Hårlev: Menighedsrådet inviterer alle der har lyst til koncert med det kendte ukrainske folkemusikensemble Dyvohray fra Ukraine i Hårlev Kirke.
Torsdag den 20. oktober klokken 19 giver det kendte ukrainske folkemusikensemble Dyvohray koncert i Hårlev Kirke.
Folkemusikensemblet Dyvohray fra Kiev Filharmonikerne blev dannet i 1988. Alle fem musikere er uddannet på Tchaikovsky Statskonservatoriet i Kiev og regnes blandt de bedste musikgrupper af sin art i Ukraine.
Dyvohray’s meget spændende program er skabt specielt til det skandinaviske publikum og består af berømte ukrainske, danske og verdens melodier.
’Fyrig, festlig og flot’ er nogle af de ord, man kan læse i anmeldelserne, når Dyvohray-koret har givet koncert.
Efterfølgende byder menighedsrådet på en kop kaffe i konfirmandstuen.
Alle er velkomne
Kommentarer