Store Heddinge

Koncert med Trio Ismena i Kongeskovens Koncertsal

Den lille spillested Kongeskovens Koncertsal får besøg af den berømte klavertrio Trio Ismena.

Lørdag den 10. februar klokken 15.00 giver den berømte klavertrio Trio Ismena en koncert i Kongeskovens Koncertsal, der ligger på adressen Kongeskovvej 4, Store Heddinge.

Trioen består af:  Monika Malmquist på violin, Ida Nørholm på cello og Christina Raft på klaver. De vil spille værker af Arensky, Schostakovitch og Beethoven.

Ensemblet startede deres samarbejde i 2004 og er i dag veletableret på den danske Kammermusikscene, hvor de begejstrer publikum med deres musikalske indlevelse og seriøsitet.

Trioen har markeret sig som prisvindere i DR`s kammermusikkonkurrence i 2009, samt i Tronheim International Piano Trio Competition 2007. De er i dag et efterspurgt ensemble med omfattende koncertvirksomhed over hele verden.

Trio Ismena har således spillet koncerter i Danmark, USA, Kina, Tyskland, Spanien, Holland, England, Frankrig, Italien, Letland og Norden o.s.v.

Trioen har gennem årene søgt at videreudvikle sig gennem intense studier i kammermusik såvel i Danmark, som hos kendte professorer bl.a i Madrid. Her kan nævnes lærere som Menahem Pressler fra Beaux Art Trioen, Professor Ralf Gothoni og pianisten Bruno Canino.

Billetterne koster 150 kroner. Prisen er inklusive et glas vin i pausen. De kan bestilles på telefon 5650 2717  eller på e-mail kongeskovvej@gmail.com.

Kommentarer