Rødvig

Korsnæbvej 54 er sendt på tvangsauktion

korsnaebvej_54

Lille Heddinge: Konkursboet F. J. Ejendomsinvest ApS har sendt ejendommen Korsnæbvej 54 på tvangsauktion

Ejendommen Korsnæbsvej 54 er et lille enfamiliehus, der er opført i noget der ligner kalksten, der pudset.

Hele ejendommen præget stærkt præg af manglende vedligeholdelse.

Huset, der er på 108 m², er indrettet med vindfang, entre, trappe til 1. sal, stue, køkken, badværelse og 3 værelser, hvoraf de 2 er beliggende på 1. sal.

Der er en fin havudsigt fra alle vinduer mod haven – bedst ses det dog fra 1. sal.

Grunden er på 345 m². Haven er delt op i 2 – en indhegnet forhave og en delvis indhegnet baghave. I baghaven er der foran vindue og terrassedør fra stuen og køkken opført en overdækket terrasse.

Ved siden af huset, er der et muret udhus/værksted opført i samme materiale som huset. Det er fint reelt rum med gode opbevaringsmuligheder. Bag skuret står en fritstående 1.200 l. olietank.

Forhave, baghave og skur medvidere trænger til kraftig rydning og en kærlig hånd.

Der er HFI-relæ, men der er tvivl om en del af elinstallationernes lovlighed, særligt i skuret. Tillige er flere af ruderne punkteret og selve vinduesrammerne rådne.

Der er i øjeblikket ikke mulighed for parkering af bil på ejendommen, men det kan etableres.

Ejendomsværdien er sat til 650.000 kroner, heraf grundværdi 100.100 kroner.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 23. september klokken 13:00 ved Retten i Roskilde

Kommentarer