Kørte 83 km/t på Køgevej igennem Hårlev
Hårlev: 13 klip i kørekortet og en frakendelse var resultatet efter politiets hastighedskontrol i Hårlev i går
Mandag den 1. oktober i fra klokken 9:15 til 11:30 foretog landpolitiet i Hårlev hastighedsmåling af bilister kørende i sydlig retning ad Køgevej.
Aktionen blev iværksat på mistanke om manglende respekt for skiltningen om bymæssig bebyggelse, hvor højest tilladte hastighed er 50 km/t.
Der blev skrevet i alt 14 rapporter, der resulterede i et klip i kørekortet til 13 bilister og påstand om betinget frakendelse til en bilist, der kørte med den højeste målte hastighed på 83 km/t.
Kommentarer