Kræmmermarked i Varpelev på søndag

Varpelev: Sensommerens traditionelle kræmmermarked ved Varpelevs forsamlingshus finder sted på søndag
Søndag den 1. september byder indbyder Varpelev’s tre meget aktive foreninger for 19. gang til kræmmermarked ved landsbyens forsamlingshus.
Der vil være masser af boder, både ude og inde, hvor de mange kræmmere, der kommer igen år efter år, vil sørge for at alle kan gøre et godt fund.
På Varpelevs kræmmermarked bliver kræmmerne nemlig forkælet med kaffe og hjemmebagte boller fra den tidlige morgen.
Traditionen tro kan man købe en portion forloren skildpadde med hårdkogt æg. Men der sælges pølser, både inde i huset og fra grillen udendørs. Der er lækre lagkager til kaffen og der sælges selvfølgelig både øl og vand.
I dagens anledning er det forbudt at parkere ned gennem byen. Til gengæld har arrangørerne sørget for gode parkeringsmuligheder på marken bag forsamlingshuset.
Kræmmermarkedet arrangeres af Forsamlingshusforeningen, borgerforeningen og Familie og Samfund
Kræmmermarkedet i Varpelev finder sted søndag den 1. september fra klokken 10 til 15.
Kommentarer