Store Heddinge

Kridtstenshusene på Stevns er bevaringsværdige

kridtstenshus

Stevns Kommune: Kommunen vil udgive informationsmateriale til borgere der bor i de karakteristiske kridtstenshuse

Stevns Kommune kontaktede i sommeren 2012 Raadvad Centret – bevaringsværdige bygninger og foreslog at de lavede et forskningsprojekt omkring energirenovering af kridtstenshuse.

Projektet skulle blandt andet sætte fokus på en unik stevnsk kulturarv, hvor verdensarven sikres også inde i landet. Formålet med projektet, var at udvikle ny viden til, hvordan disse huse kan energiforbedres, uden at bevaringsværdien forringes.

Man kan læse mere om kridtsstenshusene på Kalklandet.dk

Rådvad Centret har nu udarbejdet et oplæg, der tager afsæt i informationsmateriale til borgere der bor i kridtstenshuse og som gerne vil foretage skånsom energioptimering. Informationsmaterialet skal desuden indeholde oplysninger om de særlige vedligeholdelsesmæssige problematikker samt om ofte begåede fejl. Materialet er også tiltænkt lokale håndværkere.

Når informationsmaterialet er udgivet vil der blive afholdt informationsmøder for ejere af kridtstenshuse og lokale håndværkere.

Foto: kulturjagtkøgebugt.dk

Kommentarer