Rødvig

Krise på Stevns Friskole i Rødvig

stevns_friskole

Rødvig: Stort underskud, ingen skoleleder og nu forlader formanden og kassereren bestyrelsen.

På et bestyrelsesmøde i sidste uge mistede bestyrelsen for Stevns Friskole både formanden Henrik Larsen og kassereren Marttin Stuart Nielsen. De forlader bestyrelsen fordi der ikke kan opnås enighed om skolens fremtidige retning. Det skriver Dagbladet.

Stevns Friskole har siden den forrige skoleleder stoppede i juli måned forgæves forsøgt at finde en ny skoleleder.

Læs også: Stevns Friskole genopslår stillingen som skoleleder

I mellemtiden er Rasmus Englund konstitueret som skoleleder. Han har netop meddelt i et forældrebrev, at regnskabet for 2014 viser et underskud på 784.500 kroner.

Rasmus Englund oplyser at friskolens ledelse og bestyrelse har haft fokus på skolens økonomi siden juli forrige år.

– Det startede for cirka halvandet år siden, da vi pludselig mistede to tredjedele af den nuværende 8. klasse. Dengang gik der 19 elever i klassen – i dag er der seks velfungerende drenge tilbage. Uanset årsagerne til udmeldelserne, så betød det en stor indtægtsnedgang i form af mistede skolepenge og faldende statstilskud, forklarer Rasmus Englund til Dagbladet.

Kommentarer