Kristendommen ifølge Naser Khader på søndag
Gevnø/Lyderslev: På søndag kan man høre Naser Khader fortælle om danskernes kristendom i Stevns Valgmenigheds foredragssal
Præsten Søren Krarup har tilbudt at døbe Naser Khader, der indrømmer, at han har stor sympati for kristendommen. Men Khader er en ærlig tvivler, religiøst set, og derfor må Krarup vente lidt endnu ved sin døbefond. Khaders interesse for religiøse spørgsmål har dog ført ham langt omkring i kristendommen, og på denne højskoledag fortæller han med udgangspunkt i sin egen religiøse proces som muslim om, hvad han har set på sin vej gennem danskernes kristendom.
Foredraget er en del af Højskoledag i Stevns Valgmenighed, der er arrangeret af LOF, Stevns Kunstforening, Stevns Valgmenighed og Stevns Højskoleforening i fællesskab. Det er frit om man ønsker at deltage i hele dagen eller kun til foredraget.
Højskoledag starter klokken 10.00 med Gudstjeneste i foredragshallen med indslag og udstilling af kunster Annette Sjølunds nadverskåle. Fra 11.30 til 12.30 er der sang og fortælling.Frokosten starter klokken 12:30. Man medbringer selv mad, drikke og ”spisetøj” til fælles ta’ selv bord. Højskoledagen slutter klokken 15.00 med en slutsang.
Det koster 60 kroner per deltager, opkræves på dagen. Tilmelding er ikke nødvendig.
Foredraget med Naser Khader foregår søndag 25. marts 2012, klokken 13.30, Stevns Valgmenigheds foredragssal, Vandrigsvej 20, Gevnø, 4660 Store Heddinge
Kommentarer