Kulturforeningen Spilledåsens forårsprogram er udkommet
Spilledåsens forårsprogram byder blandt andet på Hanne Boel, Anisette og Alex Riel, James Rasmussen samt Jazz på Harmonien i Rødvig.
Kulturforeningen Spilledåsen har netop udgivet sit forårsprogram, med en række spændende koncerter. er udkommet. Desværre har foreningen, der blev dannet tilbage i 1994, netop fået besked fra Slots- og Kulturstyrelsen om at de har fået afslag på støtte i 2018. Derfor er det vigtigere end nogensinde at de lokale bakker op om den frivillige forenings aktiviteter, idet det er det eneste spillested på Stevns. Medlemskab koster 50 kroner for et år. Det kan købes her.
Læs også: Spilledåsen mister statsstøtte på 50.000 kroner
Onsdag 31. januar klokken 20.00 i Snurretoppen: Dressed for Roxette. Pris: 225 kroner (200 kroner for medlemmer)
Dressed For Roxette er Danmarks, måske Nordens, bedste Roxette tribute band. Med soundtracks fra de farverige 90’ere og høje hår, tager Dressed For Roxette dig med på en nostalgisk rejse tilbage til tiden hvor dit kæreste eje var din walkman og du brugte dine eftermiddage på at spille luftguitar på dit værelse.
Onsdag 7. februar klokken 20.00 i Snurretoppen: Erstatningskoncert med Jesper Lohmann & CC Riders Band. Pris: 250 kroner (225 kroner for medlemmer). Kun få billetter tilbage.
I 40-året for Elvis Presleys død turnerer den danske skuespiller og sanger Jesper Lohmann landet rundt med sit 18 mand store big band og fortolker værkerne fra den største entertainer, verden nogensiden har set. Koncerten erstatter den aflyste optræden i Spilledåsen i december.
Onsdag 28. februar klokken 20.00 i Snurretoppen: James Rasmussen Trio. Pris: 225 kroner (200 kroner for medlemmer)
James Rasmussen er fyldt 80 år, men still going strong som det sidste overlevende medlem af The Four Jacks. Den hæderkronede sang bestod udover James af John Mogensen, Bent Werther og Poul Rudi. James afløste Otto Brandenburg i 1958.
James Rasmussen Trio underholder publikum med de allerstørste radio-hits fra dengang, og undervejs fortæller James Rasmussen anekdoter, fra hans tid i legendariske Four Jacks.
Lørdag 10. marts kl. 18.30 / 20.00 på Harmonien: New Orleans Delight. Pris: 300 kroner (275 kroner for medlemmer) inklusive buffet – 150 kroner (125 kroner for medlemmer) uden spisning
En glad aften med dans til traditionel New Orleans-jazz. New Orleans Delight er et 7 mands orkester bestående af trompet, basun, clarinet, klaver, banjo, bas og trommer Septetten omfatter bl.a. den lokale spillemand: Erling Rasmussen fra Vallø Station på piano.
Onsdag 4. april kl. 20.00 i Snurretoppen: Hanne Boel Akustisk Trio. Pris: 250 kroner (225 kroner for medlemmer)
På sin akustiske tour i foråret 2018 nyfortolker Danmarks ukronede souldronning egne hits fra fortid såvel som nutid. Boel kombinerer eget bagkatalog med personlige og karakterfulde fortolkninger af sange, som står hendes hjerte nær. Hun kommer med en akustisk trio derudover hende selv består af de to guitarister Jens Runge og Jacob Funch.
Tirsdag 24. april kl. 20.00 i Snurretoppen: Alex Riel & Stefan Pasborg feat. Universe. Pris: 250 kroner (225 kroner for medlemmer)
To af de største trommeslagere i dansk jazz, Alex Riel og Stefan Pasborg indtager scenen med Savage Roses ikoniske stemme Annisette og den gambianske kora-spiller Dawda Jobarteh. Sammen var Alex Riel og Annisette med til at danne det nu legendariske rockorkester Savage Rose i 1967.
Onsdag 16. maj klokken 20.00 i Snurretoppen: Shu-bi Or Not Shu-Bi. Pris: 225 kroner (200 kroner for medlemmer)
En koncert med to af dansk rocks vittigste hoveder, de originale Shu-bi-dua medlemmer, Claus Asmussen og Bosse Hall Christensen. Sammen med deres band, Shu-bi or not Shu-bi, leverer de et show fuld af nostalgi, fis og ballade med afsæt i autentiske Shu-bi-dua numre fra de gyldne år, 1973 – 1982, naturligvis tilsat masser af gags, skæve anekdoter og gakkede shownumre.
Billetter kan bestilles nu på www.spilledaasen-stevns.dk eller billettelefon 30 57 19 99 torsdage og søndage mellem 16.00 og 19.30
Billetter kan også købes hos:
- Kop & Kande, Algade 12, Store Heddinge, tlf.: 56 50 20 02
- Staxen Bøger og Papir, Hovedgaden 56, Hårlev, tlf.: 56 28 60 77
Medlemskab koster 50 kroner for et år. Det kan købes her.
Kommentarer