Kulturregion Storstrøm holder Kick Off for netværket
Rødvig: Alle engagerede repræsentanter for kulturinstitutioner, kulturaktører, kulturinnovatører og –entreprenører opfordres til at tage del i udviklingen af vores Kulturregion
Fredag den 12. april inviterer Kulturregion Storstrøm til Kick Off for netværket Kulturstrømmen på konferencecenter Klinten i Rødvig.
De 6 kommuner Stevns, Næstved, Faxe, Guldborgsund, Lolland og Vording¬borg, tilsammen Kulturregion Storstrøm, har netop indgået en kulturaftale med Kulturministeriet.
Helt centralt i aftalen er tanken om et netværk mellem kulturaktører i 6 kommuner.
Derfor opfordres alle engagerede repræsentanter for kulturinstitutioner, kulturaktører, kulturinnovatører og –entreprenører til at deltage i aktiviteterne på fredag den 12. april fra klokken 11 til cirka 15.45. Her åbnes for aftalens indhold samt afholdes oplæg og debat med udgangspunkt i kulturaftalens tre indsatsområder.
Det er gratis at deltage. Men der begrænsede pladser. Tilmeldingsfristen er 9. april og pladser fordeles efter først-til-mølle princippet. Følg linket her for tilmelding.
Kommende netværkstræf vil kun være for medlemmer af netværket Kulturstrømmen. Tilmelding til netværket Kulturstrømmen foregår via Kulturregion Storstrøms hjemmeside.
Dagens program kan downloades ved at følge dette link: Program
Kick Off for kulturnetværket holdes på fredag den 12. april på “Klinten” i Rødvig.
Kommentarer