Kulturstrømmen holder valg til rådgivende kulturgruppe
Stevns Kommune: Kulturstrømmen vælger hvert år i januar en rådgivende kulturgruppe på fem personer
Nu har alle der er interesserede i kultur chancen for at blive en del af Kulturregion Storstrøms rådgivende kulturgruppe.
Kulturregion Storstrøms netværk Kulturstrømmen vælger hvert år i januar en rådgivende kulturgruppe på fem personer. Den rådgivende kulturgruppe fungerer som rådgivende organ for sekretariatet, herunder udarbejdelse af retningslinjer for puljer, sparring i forhold til indkomne ansøgninger med videre.
Den rådgivende kulturgruppe bidrager til at udbrede og forankre kulturaftalen blandt kulturaktørerne, ligesom den bidrager til at sikre, at sekretariatet kontinuerligt opdateres omkring de strømninger, tendenser og ønsker, der er blandt kulturaktørerne.
Alle der er interesserede i at stille op, kan sende en e-mail til Kulturregion Storstrøms sekretariat: brsj@vordingborg.dk.
Fristen for at stille op til valget til Den Rådgivende Kulturgruppe er torsdag den 16. januar 2014.
På Kulturregion Storstrøms hjemmeside: www.kulturregionstorstrøm.dk kan man læse mere om valget under nyheder. Her kan man også læse meget mere om Kulturregion Storstrøm, Kulturstrømmen og se hvordan man melder sig ind.
Kulturregion Storstrøms netværk Kulturstrømmen består af kulturinstitutioner, kulturaktører og kulturengagerede i og udenfor Kulturregionens 6 samarbejdskommuner: Vordingborg, Faxe, Næstved, Stevns, Lolland og Guldborgsund.
Kommentarer