Store Heddinge

Kun 5,7 procent almene boliger i Stevns

lejerbo_vesterbro

Stevns Kommune: Stevns Kommune ligger nederst på listen over antallet af almene boliger.

Når man ser på antallet af almene boliger i de danske landkommuner ligger Stevns sammen med Jammerbugt og Nordfyns helt i bunden. De tre kommuner har henholdsvis 5,7 procent, 7,1 procent og 8,6 procent almene boliger. Det viser en analyse som Boligsiden.dk har lavet.

Bredt spektrum af indkomster indenfor et nabolag er en fordel

Fordelene er blandt andet, at man undgår at skabe koncentrationer af ressourcesvage borgere og dermed opdele boligmarkedet i skarpt adskilte enklaver, en såkaldt segregation.

Samtidig tror man på, at blandinger af ejerformer gør det lettere for de yngre at flytte fra én boligtype til en anden.

For eksempel at unge, der starter i en udlejningsbolig, senere kan flytte til en ejerbolig, men blive i det område, som de kender, og hvor de og deres børn har dannet netværk.

De almene boliger er meget ulige fordelt

Kigger man rundt i de danske kommuner, så er der en stor variation i hvor stor en procent de almene boliger udgør af den samlede boligmasse. Den ulige fordeling har mange historiske og politiske forklaringer, og der er nok ingen, der forestiller sig, at kommunerne skal være ens.

Brøndby Kommune tegner de almene boliger sig for 65 procent af alle boliger i kommunen. Aarhus er landets største almenbolig-by med næsten 30 procent almene boliger.

I København er andelen af almene boliger på 22 procent. Landsgennemsnittet ligger på 21, 2 procent.

Når man ser på bykommunerne er det forstæder til København der ligger i bunden. Gentofte, Vallensbæk og Egedal med henholdsvis 4,9 procent, 7,5 procent og 12,4 procent almene boliger.

Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel BOL101. Der er kun medtaget beboede boliger. I totalen er der ikke medregnet boliger, hvis ejerform var uoplyst.

  • Slagelse 25.4 procent
  • Ringsted 19.8 procent
  • Lolland 16.1 procent
  • Næstved 16.1 procent
  • Sorø 15.6 procent
  • Vordingborg 15.3 procent
  • Guldborgsund 14.6 procent
  • Faxe 13.5 procent
  • Stevns 5.7 procent

Kommentarer