Kunstforeningen besøger mor og søn i Valløby

conny_vies

Valløby: Stevns Kunstforening inviterer på udflugt til kunstnerne Conny Viés og Christopphe Viés, der bor i Vallø.

Lørdag den 21. maj klokken 13 inviterer Stevns Kunstforening på udflugt til billedkunstnerne Conny Viés og Christophe Viés, der bor på Skovrækken 26 i Vallø.

Christophe Viès debuterede som 16-årig på Kunstnernes Sommerudstilling, efterfulgt af Stevns Åben, Kunstnernes Efterårsudstilling og senest Hillerød cencurerede udstilling.

Christophes første værker var meget inspireret af graffiti og street art, men har siden udviklet sig. Omdrejningspunktet i værkerne er dog stadig skrift, men nu i højere grad med et kalligrafisk twist, hvilket skaber en skrifttype med både graffiti- og kalligrafielementer. Temaer der går igen er filosofi, religion og mytologiske fortællinger. Forskellige kulturer er en stor kilde til inspiration og man kan i værkerne genkende gamle kulturelle symboler, typisk fra orienten.

Conny Viès har en lang række udstillinger bag sig, og aktuelt kan man indtil den 13. maj se en serie af hendes acrylmalerier i Nordea, Store Heddinge , ligesom man hen over sommeren kan se papir- og acrylarbejder i Snurretoppen. Det er ikke bestemte motiver der definerer hendes billeder, men formsproget, og fortolkninger af naturen der er temaerne i de abstrakte malerier.

Conny Viès har en eksperimenterende tilgang til, hvordan et materiale kan være med til at forme det abstrakte maleri, og hun viser gerne Stevns Kunstforening hvordan hun arbejder med kalk på underlag af kalkmørtel forarbejdet af kulekalk, der har været lagret i Lille Heddinge. Der sættes fokus på Stevns – både kunstnerisk, geografisk og i forhold til material-valg. Man kan se mere på www.connyvies.dk

Christophe og Conny er begge medlemmer af Åbne Atelierdøre Stevns-Faxe og udstiller hvert år på bopælen i Vallø den sidste weekend i august måned.

Man skal ikke tilmelde sig.

Kommentarer