Kurderne på Mandehoved afslutter sultestrejken
Sigerslev: De sultestrejkende kurdere på Dansk Røde Kors’ asylcenter på Mandehoved afblæste onsdag deres aktion
Efter 16 dages sultestrejke pakkede 16 kurdiske syrere på Dansk Røde Kors’ asylcenter på Mandehoved onsdag deres teltpavillon sammen og begyndte atter at spise.
De sultestrejkende har boet på asylcenter i Danmark i både 3 og 4 år og har for nylig fået afslag på deres asylsag. Sultestrejken var et sidste desperat forsøg på at komme i kontakt med mennesker der vil støtte deres sag.
Læs også: 18 mænd sultestrejker på Mandehoved
Foreningen Bedsteforældre for Asyl har støttet de sultestrejkende, både moralsk og humanitært, i den svære kamp for at råbe myndighederne op.
– De fik ikke opfyldt deres politiske krav, men de glæder sig over, at deres budskab i det mindste er blevet hørt, siger læge Mogens Hilden fra foreningen Bedsteforældre for Asyl til DAGBLADET Køge.
Kommentarer