Kursus for frivillige: Brug sociale medier strategisk og effektivt
Stevns Frivillighedscenter afholder et kursus for frivillige eller foreninger under titlen ’Brug sociale medier – effektivt og strategisk’.
Fredag den 24. november fra klokken 10 til 16 afholder Stevns Frivillighedscenter et kursus for frivillige eller foreninger med fokus på strategisk og effektiv brug af sociale medier.
Med afsæt i eget frivilligt arbejde bliver kursisterne gjort klogere på, hvordan de kan bruge de sociale medier til at engagere og motivere andre frivillige og skabe opbakning til deres frivillige sag.
Suzette Frovin, der er uddannet journalist og ansat som organisations- og kommunikationskonsulent hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde, står for undervisningen, der finder sted i Stevns Frivillighedscenters lokaler på Hovedgaden 46 i Hårlev.
Kurset byder på en blanding af kortere oplæg, diskussioner og øvelser i mindre grupper og i plenum. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Suzette har solid erfaring med journalistik, kommunikation og skriftlig formidling. Hun har endvidere omfattende erfaring med ide- og projektudvikling, frivilligt arbejde, samskabelse og borgerinddragelse fra tidligere ansættelser i flere frivillige og offentlige organisationer.
Kurset udbydes af Center for Frivilligt Socialt Arbejde i samarbejde med Stevns Frivillighedscenter. Se flere kursustilbud i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes Kompetenceforum på frivillighed.dk
Tilmelding efter først til mølle-princippet og senest den 6. november til e-mail kursus@stevnsfrivillighedscenter.dk med navn, mail-adresse og forening. Max tre tilmeldinger pr. forening. Tilmelding efter først til mølle-princippet. Der er har 25 pladser.
Send gerne link til jeres Facebook-side – Instagram-konto – YouTube-kanal – inden kurset.
Prisen er 50 kroner for medlemmer, inklusive frokost, kaffe og kage. Ikke medlemmer skal betale 100 kroner for kursus samt frokost, kaffe og kage.
Interesserede kan læse mere i invitationen, som kan downloades her.
Kommentarer