Hårlev

Kursus for nye biavlere hos Østsjællands Biavlerforening

Hos Østsjællands Biavlerforening i Stolpehuse kan man lære om biernes forunderlige verden og lære at producere sin egen honning.

Tirsdag den 4. april klokken 18.30 inviterer Østsjællands Biavlerforening til inforaften om et kursus for nye biavlere i skolebigården på Stolpehuse 3 ved Hårlev. Efter en sæsons undervisning vil man være i stand til at lave sin egen bigård.

Kurserne finder sted en gang ugentligt – primært tirsdag eller alternativt torsdag i perioden april til august. Man kan få en begynderfamilie i forbindelse med kurset, så man kan komme i gang med sine egne bier allerede i løbet af året.

Interesserede kan få yderligere oplysninger ved henvendelse på telefon 2281 6546 eller 2349 7306.

Der er flere oplysninger på www.biavl-stevns.dk.

Man kan følge Østsjællands Biavlerforening på facebook.

Kommentarer