Kvikke små børn opdagede gårdbranden
Hellested: Søndag den 19. august cirka klokken 10.30 bliver brandvæsnet tilkaldt til en brand på gården Tuekær beliggende Leret 5 lige udenfor Hellested by.
Gårdens små børn på henholdsvis 3 og 5 år legede ude i gården og opdagede pludselig røg. De var så vakse at kalde på deres far, som kiggede ud i gården fra første salen og kunne konstatere voldsom røg fra den ene bygning samt at strømmen var gået.
– Jeg ringede til brandvæsnet klokken 10.28 første gang, men blev kastet af nettet. Jeg måtte skynde mig, at flytte bil og samle børnene og kæledyrene og så ringede jeg igen, fortæller manden, der bor i huset med sin familie. Han var meget fattet og hjalp selv til med at slukke branden.
Det formodes, at det er en gammel el-tavle, i hjørnet af den ene bygning, som startede branden, det var derfra røg og flammer kom i starten. Ilden har sikkert bredt sig til de andre bygninger via halmen.
Fordi brandvæsnet var så hurtigt på stedet og fik sat ind med vand de rigtige steder undgik branden at bredde sig til stuehuset, som slap uden nogen form for skade.
– I morgen skulle vi have kørt halmballerne ind i laden, sagde kvinden der bor i huset og fortsætter:
– Det var da godt vi ikke nåede det.
Læs også disse artikler:
Større gårdbrand i Hellested
Frivillig brandmand kørt på Køge Sygehus
Stor samlet indsats ved branden i Hellested i dag
Kommentarer