Vallø

Kvinde fængslet for forsøg på drab

Kl. 15:00 lørdag fik politiet anmeldelse om et drabsforsøg, der fandt sted umiddelbart før anmeldelsen på Møllemarken. En 39-årig kvinde fra Frederiksberg stak en 36-årig kvinde med adresse i København med en kniv flere gange.

Sagen omhandler et tragisk opgør i familieforhold. Kvinden er behandlet på sygehus og er overført til Rigshospitalet. Hun er i kritisk men stabil tilstand.

Den 39-årige kvinde blev fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre søndag, hvor hun blev fængslet i fire uger.

Politiet har ikke flere oplysninger om sagen i øjeblikket.

Kommentarer