Kvindelige kandidater inviterer til Café-snak
Stevns Kommune har negativ danmarksrekord i kvindeandel i kommunalbestyrelsen
Søndag den 3. november mellem klokken 15 og 17 inviterer de lokale kvindelige kandidater til kaffe, kringle og kvindesnak i Café Algade i Store Heddinge. Her kan vælgerne møde tidligere borgmester Gina Øbakke og en lang række lokale kvindelige kommunalvalgkandidater til en tværpolitisk café-snak om demokrati, kommunalpolitik og kvinder i politik.
Tidligere borgmester Gina Øbakke indleder snakken. Derefter vil der være indlæg, spørgsmål, samtale mellem kandidaterne og deltagerne.
Kvinderådet har udnævnt weekenden 1.-3. november til national kampagneweekend for kvindelige kandidater. I over 60 kommuner samt i tre regioner går kvindelige kandidater på tværs af partifarver sammen om forskellige arrangementer, der sætter fokus på emnet.
Det er vigtigt for lokaldemokratiet, at kvinders meninger og erfaringer kommer langt mere i spil i det kommunalpolitiske Danmark, og at visionerne for landets kommuner og regioner samt tilbud til borgerne udarbejdes af både mænd og kvinder.
– Der er mange kompetente kvinder på listerne, og det er en demokratisk skævvridning af dimensioner, at kvinder er så dårligt repræsenteret, når beslutningerne skal tages på lokalt plan, siger Kvinderådets forkvinde Randi Iversen.
– Stem på en dygtig kvinde tirsdag den 19. november ! Borgmesterkæden behøver ikke at hænge om halsenpå en mand !, står der i indbydelsen til valgmødet.
Som ordstyrer har AOF inviteret tidligere sundhedschef i Stevns Kommune, Aase Berthelin.
Birgit Smedegård Olesen (SF), der er tovholder på kampagnen i Stevns Kommune kan kontaktes på telefon: 2711 6625 eller e-mail birgitol@stevns.dk
Café-snakken foregår søndag den 3. november kl. 15-17 i Café Algade,
De lokale kvindelige kandidater:
Bettina Baden, Stevnslisten
Inger Brøndsted, Venstre,
Gitte Christensen, Enhedslisten
Lene Petrine Hansen, Konservativt Folkeparti,
Laila Holm, Venstre,
Ellen Knudsen, Konservativt Folkeparti,
Lonni Lypart, Socialdemokratiet,
Bente Madsen, Socialdemokratiet,
Agneta Noregren, Venstre
Kommentarer