Strøby Egede

Kyndelmissegudstjeneste i Strøby søndag

stroeby_kirke

Strøby: Der serveres pandekager efter Kyndelmissegudstjenesten i Strøby kirke søndag aften

Søndag den 1. februar klokken 19.00 afholdes der en Kyndelmissegudstjeneste med masser af musik og tid til fordybelse i Strøby Kirke.

Efter gudstjenesten bydes der på de traditionsrige kyndelmissepandekager.

Kyndelmisse falder hvert år den 2. februar. Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe. Det er en katolsk højtid, som man blev ved med at fejre i Danmark til længe efter, dagen blev afskaffet som fridag i 1770.

I gamle dage fejrede man midvinter med lysprocessioner og rigelige mængder af flæsk, pandekager og øl. I dag fejres dagen i stigende grad, blandt andet med lysgudstjenester landet over.

Kilde: Kristendom.dk

Kommentarer