Kystvejen 228 er blevet sendt på tvangsauktion
Strøby: Nykredit Realkredit har sendt et nyere sommerhus på Kystvejen 228 på tvangsauktion
Ejendommen Kystvejen 228 beskrives som et sommerhus opført i 2000 med ydervægge af træbeklædning og tagdækning af cementsten. Det samlede bygningsareal 84 m² bestående af 62 m² boligareal og 22 m² indbygget udestue, hvoraf de 8 m² er overdækket.
Ejendommen ligger på to matrikelnumre med skøn udsigt til stranden. Den ene matrikel er noteret som strandbeskyttelsesareal.
Ejendommen fremstår i pæn stand.
Huset består af entré med adgang til køkken/alrum. I stuen er der brændeovn, og der er udgang til mindre overdækket træterrasse samt forhaven. Fra stuen er der adgang til to værelser samt toilet/bad. Toilet/bad har bruseniche samt særskilt hjørne spa-badekar.
Den nuværende ejer oplyser, at der er etableret gulvvarme i entreen, køkkenet samt badeværelset.
På besigtigelsestidspunktet blev der konstateret følgende hårde hvidevarer: køle-/fryseskab, opvaskemaskine, komfur, emhætte, vaskemaskine og tørretumbler.
Til ejendommen hører mindre skur/anneks opført i træ. Bygningen fremgår ikke af BBR.
Grunden er på 436 m².
Ejendomsværdien er sat til 1.800.000 kroner, heraf grundværdi kr. 808.000.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 29. april klokken 10:30 ved Retten i Roskilde
Kommentarer