Store Heddinge

Ladies Night giver over 50.000 kroner

Se billedserie

Store Heddinge: Der var supergod  stemning og underholdning samt super mad til Stevns Ladies Night i Stevnshallen.

Lørdag den 1. oktober afholdt Lokalafdelingen for Kræftens Bekæmpelse på Stevns Ladies Night i Stevnshallen.

Der blev solgt 171 billetter til den festlige aften, hvor der blandt andet var modeshow med 15 modeller, otte kvinder fra BrystCafeen og syv børn. Desuden var der en flot omsætning i lotteriet, hvor der var mægtig flotte gevinster.

Læs også: Ladies Night blev en ubetinget succes

– Vi har ikke overskuddet klar endnu, men det ser ud til at blive over 50.000 kroner, siger Anny Borch Jensen fra Lokalafdelingen for Kræftens Bekæmpelse på Stevns der tilføjer at foreningen stillede med 30 frivillig til at holde styr på det hele.

Lyserød Lørdag på ”det lille torv” i Hårlev

Lørdag den 8. oktober er der Lyserød Lørdag på ”det lille torv” i Hårlev, hvor Blomsterhuset, By Lagoni, JP Vin med flere har gode tilbud hvor overskuddet går med i Ladies Night indsamlingen.

Og Snurretoppen giver 5 kroner per solgt billet til filmen Bridget Jones Baby, den vises 3 gange endnu, samt der kommer et beløb fra Stevns Print på salg af løbebluser med tryk Ladies Night.

Foto: Gina Øbakke og Connie Kristholm fra Anytime trækker en vinder, mens Andreas venter på at trække den næste.

Kommentarer