Lær at strikke bladmønstre i Strøby Egede
Lær at strikke bladmønstre – og hør om børnestrik i 40’er-50’erstil
Håndstrikdesigneren Lene Holme Samsøe lod sig inspirere af gamle strikkebøger, da hun lavede sin forrige bog ”Kærlighed på pinde”. Børnestrik i stil med det fra 1940-1950’erne er nemlig igen populært, hvis opskrifterne altså opdateres.
Lene vil vise billeder fra de gamle opskrifthæfter og vise, hvordan de kan omsættes til nutidig strik.
Derefter vil der være en workshop, hvor Lene underviser i strik af bladmønstre, som hun er særlig glad for.
Vi skal strikke en børnehue med bladmønstre. Sandnes Garn har lovet at sponsere garn, så du skal blot medbringe strømpepinde nr. 4.
Lene medbringer strik fra sine seneste bøger – bl.a. den nyeste bog ”Egostrik” – så du kan blive inspireret til fremtidige projekter.
Workshoppen afholdes onsdag d. 25. april, kl. 18-21, i Fælleshuset ved siden af Strøby Egede Bibliotek.
Billet koster kr. 50,00 og kan købes gennem vores hjemmeside stevnsbib.dk (under ”Det sker”) og vores facebook-side (under ”Begivenheder”).
Kommentarer