Lær at tackle hverdagen som pårørende

Er du pårørende til et menneske med langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse? Så er kurset ’Lær at tackle hverdagen som pårørende’ måske noget for dig.
På kurset ’Lær at tackle hverdagen som pårørende’ får du inspiration og redskaber til at tackle de problemer og udfordringer, der ofte følger med, når man er pårørende.
Emner på kurset er blandt andre:
- Ændrede roller og nye opgaver
- At passe på sig selv
- Kommunikation med den syge og omgivelserne
- Fysisk aktivitet og humør
- Håndtering af symptomer som for eksempel stress og nedtrykthed
Kurset forløber over syv tirsdage, hver gang fra klokken 13.00 til 15.30. Første gang tirsdag den 6. februar 2018 i Sundheds- og Frivillighedscenteret, Hårlev.
Det er frivillige instruktører, der leder kurset. De kender selv til det at være pårørende.
Kurset er gratis.
Bogen ‘Lær at tackle hverdagen som pårørende’ bruges på kurset. Den kan købes for 120 kroner.
Er du interesseret?
Så kom og hør mere på informationsmøde tirsdag den 23. januar fra klokken 13.00 til 14.30 på Sundheds- og Frivillighedscenteret, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev.
Tilmelding er nødvendig og sker på Informationsmødet.
Yderligere information kan fås hos sundhedskonsulent Denni Pedersen på telefon 20252174, e-mail denped@stevns.dk
Stevns Kommune udbyder kurset i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og Sundhedsstyrelsen.
Kommentarer