Hårlev

Lærerfyringer udsat på grund af lockout

Stevns Kommune: Lærerstabens størrelse skal tilpasses den nye struktur, men den planlagte prikkerunde er udskudt så længe konflikten varer

Der var der planlagt en prikkerunde på Strøbyskolen og Hotherskolen til når lærerne kom tilbage efter påskeferie i sidste uge. Lærerstabens størrelse skal reduceres fordi der starter to nye friskoler i henholdsvis Hellested og Skelbæk per 1. august.

Men prikkerunden må vente til lærerne igen er i arbejde, skriver Dagbladet Køge.

– Vi kan ikke kalde lærerne ind og fortælle dem, at vi har planer om at afskedige dem, når de ikke kan komme ind på skolen. Og vi afskediger ikke personale per brev uden at tale med dem, oplyser forvaltningsdirektør Jakob Bigum Lundberg til Dagbladet.

Konsekvensen kan være at opsigelsesvarslet rækker udover næste skoleårs start.

Kommentarer