Store Heddinge

Lærerne i Stevns Kommune skal undervise mere

skoleklasse

Stevns Kommune: I kommunens forslag til budget 2014 er der lagt op til, at lærerne på de stevnske skoler skal undervise 800 timer om året

Formanden for Køge og Stevns Lærerkreds, Pernille Nørgaard protesterer i et åbent brev til borgmester Poul Arne Nielsen, over politikernes planer om at hæve lærernes skematid med i gennemsnit 2,67 undervisningstime om ugen, fra 720 til 800 timer årligt.

Et gennemsnit på 800 undervisningstimer er ifølge lærerkredsen en ny danmarksrekord. Det skriver Folkeskolen.dk

– Det er en kedelig rekord, som ikke kan undgå at få konsekvenser for undervisningens kvalitet. Man fristes til at spørge, om der ingen grænse er for, hvor meget en lærer kan undervise i Stevns Kommune? spørger formanden for Køge og Stevns Lærerkreds, Pernille Nørgaard i det åbne brev. Det skriver Folkeskolen.dk.

– Jeg tænker, det er vanvittigt, at man vil finansiere reformen på den måde. Vi frygter for forberedelsestiden, for hvad skal vi gøre mindre af, når vi skal undervise så meget mere? 26,7 lektioner er jo et gennemsnit, hvilket betyder at nogle lærere kan komme til at undervise mere end 30 lektioner om ugen, fortsætter lærerne kredsformand.

Stevns Kommunes politikere har allerede hævet undervisningstimetallet to gange inden for de seneste år.

2011: Lærernes undervisningstid sættes op med 1 undervisningstime ugentligt fra 685 til 705 timer årligt

2012: Lærernes undervisningstid sættes op med 0,5 undervisningstime ugentligt fra 705 til 720 timer årligt

Kilde: Folkeskolen.dk

Kommentarer