Strøby Egede

Lærkehuset afholder loppemarked lørdag

loppemarked

Strøby Egede: Aktivitetsudvalget i børneinstitutionen Lærkehuset i Strøby Egede afholder åbent loppemarked.

Lørdag den 21. maj mellem klokken 10 og 14 er der åbent loppemarked for alle, arrangeret af aktivitetsudvalget i børneinstitutionen Lærkehuset i Strøby Egede.

Arrangørerne opfordrer alle der har lyst til at komme og ’pushe’ gammelt legetøj, babytøj, kravlegårde, gyngeheste og meget andet, så alle der kommer rigtigt kan ’power-klunse’.

Legepladsen vil være åben. For et symbolsk beløb, kan man proviantere kaffe, te, safte- og postevand og selvfølgelig kage.

Loppemarkedet afholdes ude foran Lærkehuset. Boderne vil blive placeret i de markerede parkeringsbåse.

En bod koster 50 kroner og overskuddet går til en aktivitet med børnene i Lærkehuset. Man skal selv medbring et bord. Mellem klokken 09:00 og 09:45 kan man komme ind med bilen og sætte de ting af, man gerne vil sælge. Herefter lukkes pladsen for biler.
De 50 kroner afregnes på selve dagen. Man kan reservere en bod ved at sende en e-mail til loppe@gennembrud.nu.

Alle er velkomne og alle må have en bod – der er ingen krav om at være tilknyttet Lærkehuset.

Kommentarer