Læserbrev: Fredfyldt protestmøde mod krigen i Gaza
Læserbrev: Søndag aften d. 10/8 2014 kl. 21.00 blev der, på Køge torv, afholdt et protestarrangement mod Israels terrorbombninger i Gaza.
Arrangementet blev afholdt under overskriften “Tænd et lys for Gaza”. Ca. 80 mennesker deltog, og tændte lys som dannede ordene “befri Gaza”.
I indkaldelsen til arrangementet blev det understreget at aktionen skulle ses som en fordømmelse af det blodbad mod civile ikke mindst børn, som verden har været vidne til i den forløbne måned.
Der blev holdt taler af Charlotte Lund og Gitte Christensen.
Charlotte Lund er medlem af københavns borgerrepræsentation for enhedslisten og var meddeltager på det skib med internationale fredsaktivister, som tidligere blev sendt til Gaza for at bryde blokaden.
Gitte Christensen fra Enhedslisten på Stevns indledte mødet, og sagde bl.a.:
“Alt hvad krig kan gøre, kan fred gøre tusind gange bedre…”
“Stop bomberne i Gaza, og lad børnene vokse op i fred!”
“Denne krig og manglende afstandtagen fra Danmarks regering, er IKKE i MIT navn!”
“Af hjertet TAK, for at I vil tænde lysene sammen med mig.”
Talen fra Charlotte Lund gjorde opmærksom på at Israels terrorbombninger faktisk kun blev muliggjort af støtte fra USA, og fra EU. Hvis USA ikke fuldstændigt massivt understøttede Israel økonomisk og militært ville de ikke være istand til at gennemføre terroren mod den palæstinensiske befolkning, og hvis EU lavede sanktioner mod den Israelske besættelsesmagt, ville udgøre et alvorligt pres på det Israelske styre.
Imellem og efter talerne var der optræden af gårdsangerduoen “fredsbrødrene” fra Københavns sydhavn.
Omkring kl. 22.00 afsluttede Gitte Christensen mødet, og udtrykte stor bevægelse over at folk var kommet med så kort varsel, og selvom arrangementet kun var annonceret på facebook.
Mødet var arrangeret af: Robert Petersen fra Køge, Gitte Christensen fra Hellested og Sejer Folke fra Hellested.
Indlægget er indsendt af Sejer Folke fra Hellested – Har du også en god historie, så send den gerne til tip@stevns.nu
Kommentarer