Gennem en årrække har mennesker med handicap eller sygdom oplevet den ene forringelse efter den anden, navnlig siden den nuværende regering tiltrådte

Indsendt af Gitte Christensen. På vegne af Enhedslisten Stevns

Der er udbredt resignation, både over forringelserne og over skuffede forventninger til regeringen.

Forud for valget var regeringen og Enhedslisten enige om at ophæve sygedagpengeperiodens loft på 52 uger.

Godt nok! Men hvad blev der så af dette løfte?

Retten til sygedagpenge blev sat ned fra et år til 5 mdr. Det vil medføre at yderligere 14.000 vil miste deres sygedagpenge og komme ned på en kontanthjælpslignende ydelse. Så udover at kæmpe med sygdom, skal de nu også kæmpe med dårlig økonomi – ikke noget der egner sig til at gøre dem raske.

Herudover får yderligere ca. 12.000 mennesker ikke den tiltænkte hjælp, da antallet af ressourceforløb (i forbindelse med afklaring til revalidering, fleksjob eller førtidspension) kun er en tiendedel af det forventede.

Det seneste skud på stammen er reformen af kontanthjælp. Det betyder bl.a. at kontanthjælpen for unge under 30 år nedsættes til SU niveau, hvis de skønnes uddannelsesparate inden for et år. Pludselig er mange unge erklæret netop det, for der er penge at spare.

Den gensidige forsørgelsespligt, er blevet udvidet til også samboende. 12.000 familier kan herved helt eller delvist miste deres forsørgelsesgrundlag og de mennesker, der rammes direkte, er dermed ikke længere en del af ledighedsstatistikken.

Regeringen begrunder bl.a. de mange nedskæringer med den økonomiske krise. Men det bør erindres at der i perioden er givet selskabsskattelettelser for milliarder og kraftige procentvise lønstigninger til ledelserne, mens den ansatte på gulvet enten afskediges eller får en SMS.

Så det handler ikke om den nødvendige politik, det handler om et politisk valg regeringen og kommunerne har truffet.

I Enhedslisten mener vi at arbejdsløshed ikke er den enkeltes eget problem. Det er et samfunds problem.

Derfor skal samfundet også stille en ordentlig hjælp til rådighed, samt sørge for at skabe jobs på overenskomstmæssige vilkår. Gerne med offentlig finansiering.

Derfor må vi kræve: Stop kampen mod de syge og start i stedet kampen mod det, der gør dem syge!