Store Heddinge

Land Art på Trampestien takker af for i år

Store Heddinge: Land Art arbejdsgruppen pakkede i weekenden kunstværkerne fra sommerens kunstudstilling på Trampestien væk

Lørdag og søndag arbejdede kunstnerne i symposiet “Land Art på Trampestien” med at tage værker ned igen, pakke dem sammen, afvikle dem, lægge dem på lager, eller flytte dem til nye steder

Således blev Lars Valdemars værk “Kridtstreger” flyttet til ny opstilling foran Stevns Museum i Højerup, efter aftale med museumsdirektør Tove Damholt. Det var ikke uden udfordringerne at flytte de tre skulpturer, men det lykkedes søndagens arbejdshold at få dem vel placeret på græsplænen foran museet.

Også Vera Rahbeks ene værk “Livets Blomst” har fået nyt hjem. Vera Rahbek har en del af sine værker udstillet i det nye galleri Hofnarren i Hellested, og der kom hendes kalkskulptur også hen, så skulptur og malerier kan opleves samlet.

Land Art arbejdsgruppen, der stod bag Land Art på Trampestien, har aftalt møde igen snarest, for at undersøge mulighederne af at skabe et nyt symposium næste år eller næste år igen.

På billederne, der er taget af Charlotte Mannstaedt ses arbejdet med at få Lars Valdemars skulpturer på plads foran Stevns Museum, Skulpturerne endeligt placeret, samt nogle af de lokale kunstnere der deltog. Fra venstre Vera Rahbek, Bor Karberg, Hans Marcher Jensen og Torben Olesen.

Kommentarer