Rødvig

Landbrugsejendom sendt på tvangsauktion

Rødvig: Boet efter Hans Nielsen har sendt landbrugsejendommen på Boesdalsvej 9 på tvangsauktion

Gården består af tre længer, der indrammer en gårdsplads. Stuehuset er opført i 1850, med ydervægge i letbeton og fibercementtag. Det bebyggede areal er 123 m². Der er kun udnyttet 10 m² af tagetage på 98 m².

Huset indeholder bryggers med vaskemaskine, oliefyr af mærket samt adgang til loftet, der er uudnyttet. Køkken med hårde hvidevarer. Stor stue, med adgang til et værelse. Fra stuen er der udgang til entré med hoveddør. Fra entréen er der adgang til to værelser samt et badeværelse med gulvvarme. Stuehuset har termoruder af ældre dato, der er rådne glaslister flere steder.

Udbygningerne er klassiske landbrugsudbygninger, der ikke anvendes mere. Der er cementgulv og skifertag. Den ene udbygning er en gammel svinestald med betongulv og træloft, svinebåsene er endnu i bygningen. På loftet er der gennembrud med knækkede loftbrædder.

Udbygning modsat hovedhuset er af nyere dato, med betongulv og isolereret loft og skydeport. Bygningen har været lejet ud til en kunstner og blev betegnet som atelier. Herudover er der en grisestald, et hønsehus, et motorhus, to drivhuse, en lille havepavillon samt en Kornsilo – rumindhold 150 m³. Endvidere er der på grunden et maskinhus på 162 m² opført i 1983 af metalplader.

Vandet kommer fra Korsnæbsvejens Vandværk. Afløb er ført til septiktank.  I den ene længe er placeret en overfladetank til olie, 1330 l.

Ejendomsvurderingen lyder på 3.050.000 kroner, heraf udgør grunden der er på 99.852 m², en værdi af 695.000 kroner.

Tvangsauktionen finder sted tirsdag den 23. oktober klokken 14:30 ved Retten i Roskilde.

Kommentarer