Landskoret synger i Hårlev Kirke søndag

Hårlev: Folkekirkens Ungdomskor – Landskoret giver en gratis efterårskoncert i Hårlev Kirke næste søndag
Søndag den 27. oktober giver Landskoret – Folkekirkens Ungdomskor, der består af nogle af danmarks mest talentfulde korsangere en skøn efterårskoncert, hvor temaet er »lys og mørke«. Landskoret synger musik af både danske og udenlandske komponister.
Landskoret – Folkekirkens Ungdomskor blev dannet i februar 2003 og har Sigrid Damsager som dirigent. Landskoret er et ligestemmigt og et særdeles velsyngende kor på ca. 45 medlemmer, hvis formål det er at være en spydspids for den ligestemmige kormusik i Den danske Folkekirke og i det danske musikliv. Sangerne i koret er mellem 13 og 20 år.
På søndag dirigeres koret af gæstedirigent Anne Lise Quorning, som er korleder og organist ved Fredens Kirke i Århus.
Alle er velkomne. Koncerten er gratis.
Koncerten med Landskoret finder sted søndag den 27. oktober klokken 14.00 i Hårlev Kirke.
Kommentarer