Hårlev

Lederprisen.dk: Det kan nås endnu

Stevns Kommune: Hvis din chef fortjener at blive indstillet til Den Kommunale Lederpris 2012, så kan du nå det endnu

I går skrev vi at Stevns Komunenes ledere ikke er med i kapløbet om den kommunale lederpris i år. Men det kan nås endnu. 29. juni er sidste frist for at indstille din leder til Den Kommunale Lederpris i år – de tre vindere får hver 50.000 kr.

Læs også: Ingen lederpris til Stevns Kommunes ledere i år

I år har lederprisen.dk fokus på innovation. Så hvis din chef er god til at fremme en innovativ kultur eller skabe plads til innovative projekter, kan du indstille hende eller ham og bidrage til at fortælle de gode historier om kommunal ledelse.

Innovation kan eksempelvis både være tiltag som forbedrer servicen over for borgerne, effektiviserer de interne processer eller det kan være nye it-løsninger som ændrer på sagsgangene, selv små forandringer kan skabe værdi.

Alle de indstillede ledere får en profil på www.lederprisen.dk så man kan følge lederne fra egen kommune, eller se hvordan det står til med nabokommunerne. Du kan også give din leder en kommentar med på vejen.

Læs mere på lederprisen.dk, hvor du også kan finde indstillingsskemaet.

Den Kommunale Lederpris uddeles af et konsortium, som består af COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kommunaldirektørforeningen, IDA, DJØF, Teknisk Landsforbund, HK Kommunal, BUPL, Skolelederne, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, SL, DSR og FOA.

Kommentarer